“De skammer sig jo ikke nok...”

Bemærkningen kom i en undervisning, hvor jeg var ved at fortælle om What-the-hell-effekten. Den opgivende følelse, der kommer, i forbindelse med skam. Følelsen af at det alligevel ikke nytter noget, så det kan også være lige meget. Jeg brugte eksemplet med mennesker, der gerne vil tabe sig, men ikke oplever at det nytter noget.

Manden afbrød mig og sagde "De skammer sig jo ikke nok til at lade være med at gå ind til bageren. Så skammer de sig ikke nok!" Jeg forstår godt hans tanke. Forskningen og erfaringen viser bare, at han tager fejl. Det handler ikke om at skulle skamme sig nok til at ændre sig. Faktisk er det modsat. Jo mere skam jo mindre incitament til at ændre sig. For skam fjerner håbet. Og motivation er afhængig af håb. Vi er nød til at tro på og have håb for at ændre noget. Tro på, at det nytter. Håb for at det kan lykkes.

Når skammen fjerner håbet, siger vi ting som "det nytter alligevel ikke noget" "hvilken forskel gør det at prøve" "jeg har alligevel rygrad som en regnorm" "jeg lykkes alligevel aldrig, så jeg kan lige så godt opgive" eller på engelsk "What the hell".

Det er meget ukonstruktiv at fortælle mennesker, at de er forkerte og skal ændre sig for at blive gode nok. Det kan godt være, at intentionen bag at gøre det er god. Det fungerer bare ikke.

Senere i foredraget kom vi til at tale om noget andet. Den samme mand afbrød igen og sagde, at det havde han opgivet, for det nyttede ikke noget. Så jeg vendte tilbage til "What-the-hell-effekten" og satte de to eksempler op overfor hinanden. Og hvis I tror, jeg hænger ham ud her, så tro om. For han kiggede på mig og sagde "Det her skulle jeg da have lært i folkeskolen! Så havde jeg forstået meget mere i livet!" Og det kræver mod og styrke at lære nyt. At slippe sine overbevisninger og sige "det vidste jeg ikke".

Det fede var, at han ikke blev ramt af skam. Han tog det til sig uden at føle sig forkert. Som han sagde: det skulle han have lært meget tidligere. Han tænkte jo bare som, han havde lært. Og jeg har den dybeste respekt for ham.

Og helt ærligt så er det jo på ingen måde kun ham, der tænker på den måde. De fleste mennesker tror, at mennesker bare skal tage sig sammen. At hvis de virkelig tog deres problemer seriøst ville de løse dem. Og hvor ville verden være mere enkel, hvis det bare fungerede sådan.

Men vi hjælper INGEN ved at holde fast i den tankegang. Faktisk graver vi hullet omkring dem større. Ægte hjælp er at sætte mennesker i en bedre situation, end de stod i før. Og at udskamme sætter kun folk i en dårligere situation. Hvor ulogisk det end lyder for mange.

22 visninger