Det gode gælder

For længe siden i en sorgperiode, var der en der nævnte ordene: "Det gode gælder." Midt i sorgen oplevedes det nærmest forkert at glæde sig eller nyde noget. Det var der, ordene blev nævnt. Man kan vende det på mange måder. Det gode gælder også. Det gode gælder alligevel. Det gode gælder på trods. Ordene har fulgt mig og har fascineret mig. Fordi de er så enkle, men så komplicerede alligevel.

Da jeg skulle skrive bacheloropgave i psykologi, faldt jeg over begrebet Benefit Finding. Det blev det, jeg skrev min bachelor om. Benefit Finding er et begreb fra den positive psykologi, som handler om at kunne se og anerkende det gode i det slemme og smertelige. Man har fundet, at mennesker, der formår at finde det positive, har en bedre chance for at komme sig over dødelige sygdomme blandt andet. I starten var jeg lidt skeptisk, fordi jeg syntes, det lød som en hård opgave at fokusere på det positive i det negative. Men Benefit Finding handler ikke om at ignorere det dårlige og kun fokusere på det positive. Det handler ikke om, at man bare skal tænke positivt og så bliver alt bedre. Nej det handler om at anerkende det gode midt i det dårlige. At samtidig med at man giver plads til smerten, giver man plads og lov til det gode. Det handler om, at droppe al snak og tænkning omkring at veje det dårlige i forhold til det gode. Derimod handler det om at acceptere, at det gode ikke opvejer det dårlige, men lever side om side med det dårlige. Særligt et eksempel fra en case lever videre med mig. Det var en amerikansk præst, der havde mistet sin søn. Han sagde, at han var blevet en bedre far, en bedre mand, en bedre ven, en bedre kollega og en bedre præst af at miste sin søn. Men hvis han fik valget, ville han altid vælge at få sin søn tilbage og slippe den udvikling, det havde givet ham. Det gode opvejede ikke det dårlige, men han anerkendte og genkendte det gode. Han sagde ikke, at det havde givet mening, at han skulle miste sin søn, for at lære disse ting. Nej han sagde blot, at der sideløbende med alt det forfærdelige også var sket noget godt.

Det fascinerer mig. For vi har ofte en tendens til at ville typebestemme en begivenhed og konkludere, om den var god eller dårlig. Og hvis vi anerkender noget godt i det dårlige, kan vi opleve en form for dårlig samvittighed. For hvis vi anerkender det gode, betyder det så, at vi har glemt det dårlige eller mener, at det gode var vigtigere? Sådan opleves det tit. Sandheden er bare, at de fleste ting i vores liv ikke kan typebestemmes. Et af mine yndlingsudtryk er "positiv krise". Det lærte jeg af en psykolog i forbindelse med at blive behandlet for min kroniske mavesygdom. Jeg var så glad for behandlingen, men det skabte også en masse forandring og nye udfordringer, og jeg havde dårlig samvittighed over ikke bare at være glad. Hun sagde, at de største ting i vores liv altid har flere sider. Når vi bliver gift, når vi bliver forældre, når vi får vores drømmejob osv. Det er alle sammen positive kriser, hvor livet forandrer sig. Og vi har brug for at anerkende begge sider af det for at kunne være i det. Hvis vi føler skam over at føle det negative i det positive, bliver det en ond spiral af dårlig samvittighed og ensomhed. På samme måde kan det negative have nuancer og glimt af gode ting. At vi ser dem og anerkender dem, er ikke det samme som, at vi ikke tager det seriøst eller mærker tyngden. Vi skal heller ikke føle skam over at se det positive i det negative.

For en uge siden havde jeg lige hentet børnene og fået en mail med et afslag på et job, jeg virkelig havde håbet på. Jeg var ked af det og følte mig tung. Solen skinnede, så jeg tog børnene med ud på et tæppe og begyndte at læse et eventyr. Ret hurtigt begyndte de at kravle og gå rundt til bedene og plukke blomster til mig, som de kom hen og gav mig i hånden. Det hjalp jo ikke på jobsituationen og egentlig heller ikke på den tunge skuffelse, men jeg greb igen fat i ordene: "Det gode gælder!" og nød mine skønne givende børn, solen og blomsterne.

2 visninger