Hvordan er det at gå til psykolog?

Der er mange forestillinger om at gå til psykolog. At skulle ligge sig på en sofa og tale om sin barndom. Eller at psykologen bare sidder og nikker og svarer "Hmmmm". Det er ikke så sjældent, at jeg har en samtale med en ven eller en bekendt, der overvejer at tale med en psykolog, men som bliver bremset af forestillingerne. Nogle bliver bremset, fordi de tænker, at de skal forklare hele problematikken i første mail til psykologen. Andre bliver bremset, fordi de tror, at så skal man tale om alt. Generelt er der en oplevelse af, at det er uoverskueligt at tage hul på. Så jeg tænkte, at jeg ville skrive lidt om, hvordan det egentlig er og hvordan vi psykologer ofte griber tingene an. Jeg kan selvfølgelig ikke tale for alle psykologer, men jeg kan tale af egen erfaring og det som jeg ved fra mine kolleger.

For det første: Du skal ikke forklare det hele i en mail. Hvis du kunne forklare det hele, eller havde overblik over det hele, ville det måske slet ikke være nødvendigt at tale med en psykolog. For det andet så foretrækker vi psykologer for det meste at tale ansigt til ansigt. Det kan være nok at skrive og spørge efter en tid. Så kan problematikken tages op til første møde. Det er meget nemmere at forklare, når du sidder der. Og hvis det er parterapi vil psykologen for det meste helst tale med begge parter på en gang.

For det andet: Du er klienten. Det er dig, der kommer med noget, som du gerne vil arbejde med. Sammen vil I lave (oftest) lave det, vi kalder en kontrakt på første møde. Det er ikke skriftligt eller bindende. Men for at sætte rammen for, hvad du gerne vil arbejde med, ændre eller få hjælp til. Måske spørger psykologen ind til andre ting, end du selv havde tænkt på. Men det er dit behov og ønske, der er centrum. Nogle er meget bange for, at psykologen ville tale om noget andet end de vil. Det er en ret ubegrundet frygt. Som psykologer tager vi udgangspunkt i, hvad DU ønsker at arbejde med. På den anden side kan det være nødvendigt at spørge ind til andre områder, der kan påvirke det. Det vigtige er, at du ved, at det er dig, der er i centrum. Psykologen er der for at hjælpe dig.

For det tredje: Du behøver ikke have det forfærdeligt for at gå til psykolog. Nogle bliver bremset af tanken om, om de nu også har det skidt nok til at gå til psykolog. Vi psykologer sidder altså ikke og dømmer og tænker, at du må være ret pjevset for at komme med det, du kommer med. Tværtimod så har jeg personligt en stor respekt for mennesker, der tager ansvar for dem selv ved at arbejde med et problem, en vane, en depression, en skam, en konflikt, angst eller hvad det er. Vi ved alle, at et godt helbred ikke bare kommer af at gøre ingenting. Det gør et godt psykisk helbred heller ikke. Så det at tage hånd om sig selv og søge hjælp bliver ikke vurderet i grader af smerter. Måske er det bare en ting i dit liv, du er rigtig træt af at løbe panden mod muren med om og om igen.

For det fjerde: Nogle går i stå, når de skal vælge en psykolog. Det virker uoverskueligt. I psykologiens verden taler vi om, at alliancen mellem psykolog og klient er meget vigtig for, hvor effektiv "behandlingen" eller "hjælpen" er. Der skal med andre ord være en form for kemi, forståelse eller dynamik. Du kan søge anbefalinger hos venner eller bekendte. Du kan også gå ind og søge på nettet. Søg efter en med erfaring i det, du søger hjælp til. Måske har psykologen skrevet artikler, blogs eller været med i podcasts. Her kan du måske få en fornemmelse af personen. Vælg udfra det.

For det femte: Mange synes, det er dyrt at gå til psykolog. Jeg medgiver, at det ofte er mange penge at skulle hive ud af budgettet. Mange har en sundshedsforsikring, men tænker ikke på at ringe og spørge dem om tilskud. Det kan rigtig mange mennesker få. Ellers må man se på det som en investering. En investering i dig selv og dit liv.

Som det sidste vil jeg komme ind på skammen. Det er det, jeg personligt beskæftiger mig mest med som psykolog. Følelsen af at være forkert, utilstrækkelig, svag, ikke god nok. Og for mange mennesker er det skamfuldt at gå til psykolog. En modvilje mod at skulle søge hjælp. Du kan selv vælge, hvem der skal vide, at du går til psykolog. Hvis du ikke har lyst til at andre skal vide det, så behøver du ikke sige det til nogen. Men prøv et øjeblik at se på det på denne måde: Er det bedre at gå med smerten og problemerne selv eller at tage handling og gøre noget ved det? Ville du selv dømme andre, der gik til psykolog og tog kampen op? Lad ikke skammen stoppe dig. Det er den simpelthen ikke værd.

19 visninger