Positive livskriser

Vi er på vej ind i en positiv livskrise her i familien. På mandag starter jeg i job for første gang. Da vi i eftermiddag spiste is med nogle venner ved Himmelbjerget kommenterede den ene med et smil, at på mandag startede hverdag i familien Bojesen for alvor for første gang. Og det er sandt. En helt ny hverdag. Jeg er så glad. Jeg fik mit drømmejob. Men jeg er også ængstelig og nervøs. For positive livskriser rummer mange modsatrettede følelser.

Positive livskriser er et begreb en psykolog lærte mig i forbindelse med at blive gift. Jeg have dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare var lykkelig, men også var presset over, at mit liv forandrede sig. Det skal siges, at vi først flyttede sammen, da vi blev gift og at det faldt sammen med, at jeg skulle starte på studie efter halvandet år som sygemeldt. Jeg fik alle mine ønsker opfyldt på een gang: blive gift med Lars, få hjem sammen og starte på min uddannelse. Så jeg følte mig som det mest utaknemmelig skarn i verden, når jeg følte mig overvældet, stresset eller noget andet, som kunne tolkes negativt. Jeg burde jo bare være lykkelig.

Sandheden er bare, at det meget sjældent er så sort/hvidt. Hver gang vi går ind i en ny fase i vores liv, skal vi gennemgå forandringer. Vi var måske blevet rigtig gode til at leve det liv, vi levede, og er nu på vej ind i ukendt territorie. Det føles usikkert og vildt. Det er også et farvel til, hvordan vores liv var før. Rutiner og hverdag ændres. Når man bliver gift eller får børn, skal man pludselig til at leve sammen som en helhed og strække sig for hinanden. Det er hårdt.

Ofte kommer positive livskriser i forbindelse med et opnået mål. At blive kærester, at blive gift, at starte uddannelse, at afslutte uddannelse, at få nyt job eller at få børn. Det er noget, vi har ønsket os og længtes efter. Når alle de blandede følelser så dukker op, kan vi rammes af skam over at have dem. Hvad er der galt med mig, når jeg ikke bare er glad?

Dette kan især blive tydeligt, når mennesker omkring en hele tiden ønsker tillykke eller fortæller en, hvor glad man bør være. Min mening er ikke at foreslå, at vi holder op med at ønske hinanden tillykke. Men det er en god idé i nære relationer at give plads til hele følelsesspektret. Man kan sagtens have svært ved en positiv livskrise uden at være et utaknemmeligt skarn. Faktisk er man bare menneske og har en helt naturlig reaktion.

Så når jeg nu forbereder mig på at starte på drømmejobbet, så giver jeg mig selv plads til at føle hele spektret. Jeg er træt efter en lang jobsøgning, hvor usikkerheden har tæret på mine kræfter. Jeg er taknemmelig for al den tid, jeg har haft med mine børn. Det kribler i mig for at komme ud og bruge min faglighed. Jeg er spændt på(og lidt nervøs) for at møde nye kolleger. Jeg er en smule ængstelig over at træde ind i en helt ny hverdag, selv om jeg synes, jeg er ansat under gode vilkår. Jeg laver mad til fryseren og rydder ud for at gøre overgangen lettere. Og jeg er lykkelig for, at jeg skal starte på et job, som jeg har ønsket mig så længe. Det må godt være der alt sammen.

2 visninger