Skyld og skam

Den seneste uge har jeg været i gang med at skrive et indlæg om min yndlingsøvelse Spanden. Det er dog ikke blevet færdig. Der springer så mange tanker om emnet, at jeg er i tvivl om, om jeg skriver i for mange retninger, så det indlæg skal lige redigeres færdigt. Højst sandsynligt må jeg lige have en anden til at kigge på det.

Ud af processen omkring at skrive det indlæg begyndte emnet skyld og skam at fylde mere i mig. For jo længere tid det tog mig at skrive på indlægget, jo mere tænkte jeg, at det var typisk mig ikke at få det færdigt. Det fik mig til at gå og tænke på skam. For et år siden afleverede jeg mit speciale i psykologi om emnet skam. Inden jeg gik i gang med det, vidste jeg ikke, at der stor forskel på skyld og skam. Virkelig stor forskel. Skyld handler om, at jeg har GJORT noget forkert. Skam handler om, at JEG er forkert. Det er ikke selve handlingen, der afgør, hvilken følelse man ender med. Det handler om, hvad du selv tænker om det.

Som nævnt dukkede de her tanker op i forbindelse med mit andet indlæg. Fordi jeg gik og tænkte, at det var typisk mig, at starte projekter op uden at få dem fuldført. Det er en af de kritiske tanker, jeg ofte kan kæmpe med. Det er altså ikke en ny tanke, men en gennemgående tanke, der bare dukkede op igen. Jeg følte mig forkert, fordi jeg ikke kunne få indlægget færdigt.

Når vi føler skyld, handler det om handlingen. Det er så at sige en ting, man kan angre og ændre på. Vi ser episoden eller tendensen som noget, vi kan gøre noget ved. Når vi føler skam, handler det om, hvad handlingen siger om os. Og dette på en meget negativ og gennemgribende måde. Det er noget ved mig, som jeg ikke kan lide og som jeg ikke kan gøre noget ved, for det er bare sådan jeg er. Lavt selvværd har ofte tæt sammenhæng med skam. Skyld kan opløses ved at sige undskyld og forsøge at gøre det godt igen, eller i hvert fald tage konsekvensen på sig. I skam er problemet at det er selve mig, der er forkert, og da jeg ikke kan holde op med at være mig, så er det et uløseligt problem. Derfor kan det være utrolig svært at være åben omkring sin skam. Som Brene Brown kalder det er skammen angst for ikke at være værdig til relation eller samvær. Så det er meget svært at give udtryk for sin skam. Skam er alt det vi gerne vil gemme for andre. Som de helst ikke skal se. For hvis de så det, ville det afsløre noget om os, som vi ikke ønsker. Altså lige ud over blufærdighed, som er lidt en anden kategori. Men det er vores rod, vores dårlige vaner, cutter-ar på armene, minusset på kontoen, de grimme tanker, ja i det hele taget de sider af os selv, vi ikke ønsker andre skal kende. Det er en af årsagerne til, at mange ikke har lyst til at fortælle om psykiske problemer eller skræmmende tanker, for hvad nu hvis den man fortæller det til svarer "Ja du er forkert!" eller "Hvis du er sådan vil jeg ikke være sammen med dig mere."

Der er en ting, skam ikke tåler, og det er et kærligt blik. At nogen kigger på os -hele os med det vi skammer os over, uden at blive frastødt eller mene, at det gør os uværdige til relation. Brene Brown siger, at vi skal lære at åbne op over for vores nærmeste i vores skamstorme.

De skamtanker, der har fyldt denne uge, har været i den meget lille ende. Det har ikke været stort og ødelæggende. Alligevel har jeg søgt det kærlige blik for at løsne det op. Når tankerne er kommet, har jeg taget mig selv i det og spurgt: "Hvad ville min mand sige? Hvad ville mine nærmeste sige?" Og når jeg har gjort det, har tankerne ændret sig. Ja det er lidt typisk mig at gå i gang med mange projekter. Men jeg har indtil videre aldrig misset en deadline, og jeg henter så meget energi i at starte projekter, at det ikke er noget jeg vil opgive. Samtidig har vi haft en meget travl uge med ekstra program hver dag. Min mand har arbejdet ekstra timer, min baby får tænder og sover derfor ikke så meget. Jeg har været ude og holde oplæg i søndags, så det har jeg også brugt tid på at forberede. Så ved at se på det udefra med en kærs øjne, fordufter skammen som dug for solen. De tanker der før kunne gå og nage mig, bliver nu begrænset til en lille ærgrelse over, at jeg ikke har fået skrevet indlægget færdigt, fordi det er et hjertebarn for mig.

Dette bliver bestemt ikke sidste indlæg om skam, for der er så meget mere at sige. Men i dag glæder jeg mig over begrænsningen af hvad et ufærdigt indlæg siger om mig. Og i særdeleshed elsker jeg, at betingelsesløs kærlighed netop handler om, at ingen handling har magt til at dømme mig uværdig til kærlighed.

26 visninger